Om Haletudsen

Når forældre ønsker en plads til deres barn i en institution, vil man gerne have søde voksne der vil holde af ens barn, imens barnet er i vuggestue eller børnehave. 

Haletudsens pædagogik skulle gerne indfri dette ønske. Vi har en plan for det enkelte barn og for det børnefællesskab som de bliver en del af.

I vil også blive en del af det, da i har stor betydning for hvordan barnets liv kommer til at udforme sig.

Hvis man skal tale om kvalitet, så kan man dele det op i to kategorier. Strukturel kvalitet som dækker over normering, antallet af uddannet personaler, samt om man arbejde didaktisk.

Da vi inddrage den nyeste pædagogiske, psykologiske forskning i Haletudsen, adskiller vi os nok fra andre institutioner. F.eks. siger forskningen, at drenge har en tilbøjelighed til at skulle underlægge sig en mere feministisk hverdag, qua antallet af kvinder er dominerende, og at det også påvirker indretningen af institutionerne. Det har vi taget til indtægt og derfor har vi en halv stue som er indrettet som et meget stort puderum, hvor drengenes mere kraftbetonet lege kan udleves.

 

 Strukturel kvalitet

I Haletudsen er vi 9 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere

Det fordeler sig således:

En leder på 37 timer. I børnehaven er der tilknyttet fire pædagoger i børnehaven på henholdsvis 3X37timer og en på flexordning på 15 timer. En pædagogmedhjælper på 37 timer.

I vuggestuen er der fire pædagoger på 3X35, og 1 på 34 timer. 1 pædagogmedhjælper på 37 timer, som er uddannet PA.

Uddannet personale er en forudsætning for kvalitet i dagtilbuddet.

 

Procesuel kvalitet:

Får at sikre at der er kvalitet i de pædagogiske aktiviteter udarbejdes de efter et forskningsdesign, som skal sikre at målet med aktiviteten er klart. Vi kalder det et didaktikskema.

Didaktikskemaets 6 punkter:

Faglig viden

Hvad? (indehold)

-Hvilke aktivitet skal vi lave?. Beskriv aktiviteten. Hvem deltager?. Børnegruppe/voksne. Hvor lang tid og på hvilke dage og i hvilke tidrum. Info til samarbejdspartner (forældre, resten af huset etc.), dokumentation, tidsperspektiv o.lign

Hvordan? (Metode)

-Hvor skal den udføres (hjemme/ude) Hvad skal der forberedes inden. Kommunikationmetoden skal indeholde sproglige og visuelle elementer. F.eks. tegner man aktiviteten forløb sammen med børnene og tager den frem ved aktivitetens start.

 

Refleksion

Hvorfor? (formål)

Hvorfor laver vi aktiviteten.

Hvad indebærer det?

Her indtænkes også viden om børnenes miljø, hvordan at aktiviteten påvirker børnene fysisk og psykisk. Er der nogle børn som skal have en særlig hjælp. Er der i aktiviteten børn med særlige behov osv. Analyser børnegrupperne der findes i institutionen.

Succes kriterier

Her kikker vi efter tegn/spor, hvor vi kan se, at det vi tænkte, også skete, -eller at det ikke skete!. Der bør laves delmål som skal drøftes undervejs i aktiviteten.

Evaluering

Blev målet indfriet, og hvad lærte vi som vi vil bringe ind i den næste aktivitet