Har du prøvet at komme på arbejde og ikke har fået sovet ud. Det er en dag der bare skal overstås. Det lille barn er afhængigt i hvad vi tilbyder det. Et lille barn der ankommer træt til institutionen, skal ud og sove. Det havde været bedre, at det var frisk, og kunne deltage i livet i vuggestuen.

Nogle gange når man læser i magasiner o.lign. kan man godt tro, at små børn skal slæbes med til alt, som de voksne skal. Det er forkert. De første mange måneder skal man tilsidesætte sig selv!. Det er det ansvar man skal leve op til, når man sætter børn i verden.

 

10 søvnråd:

- For at sove godt og sundt skal barnet tankes ordentligt op med kærlighed, ro, nærvær, tryghed til natten. Følg samme hyggelige ritual hver aften.

-Sluk fjernsynet/computeren i god tid inden sengetid.

-Barnet sover bedst i 18.-19 grader i et udluftet, rent og ryddeligt rum.

-Det er helt normalt – for både børn og voksne – at vågne fire-fem gange hver nat. Lær barnet at genfinde roen i sig selv. Lad være med at tage den lille op eller snakke til hende, men lad hende mærke, at du er der. For eksempel ved at ae hende blidt på kinden.

-Både børn og voksne sover allerbedst alene. Spædbørn kan sove i samme værelse som de voksne, når de er 2-3 år.

-Mørkerædde børn kan have brug for en lille vågelampe, men vær opmærksom på, at lys forstyrre søvnen og hormonproduktionen.

-Spis tidligt. Barnet må ikke være sultent eller tørstigt, når I putter, men man sover heller ikke godt på en stopfuld mave.

-Overhold en fast sengetid. Det styrker barnets indre ur og giver mere dyb og rolig søvn.

-I behøver ikke være musestille, når den lille er puttet. Lyden af far og mor, der pusler omkring, skaber tryghed.

-Nye sovetider skal indføres gradvis. Med 10-15 minutter ad gangen. Regn med, at det tager en uge at flytte barnets faste søvnrytme med ét kvarter.

 

1-2 årige har typisk brug for 13-14 timers søvn per døgn, så hvis barnet skal op klokken halv syv og typisk sover fire timer i løbet af dagen, skal det i seng kl.18.30, når der også skal være et kvarter til at falde i søvn.

 

3 årige har brug for 10-14 timers søvn i døgnet, så flertallet bør være puttet klokken 19.30, hvis den lille sover en time eller to til middag, skal op klokken halv syv og bruger et kvarter på at falde i søvn.

 

4-5 årige har brug for 10-12 timers søvn, så de fleste bør være puttet klokken 19.00, hvis de står op klokken halv syv og bruger et kvarter på at falde i søvn.

Kilde. Overlæge og søvnmediciner Jan Ovesen, Scansleep.